Faderen, Sønnen og Helligånden

For nylig spurgte en broder i vores møde mig: “Hvad synes du om Matthæus 28:19?”

“Gå derfor hen og gør alle folkeslag til disciple og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”

Han kunne ikke lide det, fordi det er trinitært. Jeg forstod, hvor han kom fra. Jeg plejede at have lignende følelser. Jeg kunne bortforklare det, men jeg kunne ikke forklare, hvorfor Jesus sagde det på den måde. Jeg tror, at jeg har en bedre forståelse af dette nu og vil gerne dele det med jer. Jeg ønsker, at du skal føle dig meget sikker på, hvad dette vers virkelig betyder. Jeg ønsker, at du skal føle virkningen af disse ord. Jeg ønsker, at I skal eje dem.

For mange år siden talte jeg med en seminarstuderende, som var en bekendende hengiven katolik. Vi havde været igennem mange klasser, og vi talte om Gud. Jeg nævnte for hende, at Christadelphianere ikke tror på Treenigheden. Hun svarede: “Så I tror ikke på Faderen, Sønnen og Helligånden”? Jeg holdt en pause: “Nej, nej, vi tror på Faderen, Sønnen og Helligånden. Treenigheden, som den er defineret i den senere kirkes trosbekendelser, er ikke fra Bibelen. De siger, at Faderen, Sønnen og Ånden er ligeværdige, fælles evige og sam-substantielle, dvs. at de er af samme natur. Det er det, der er ødelæggende for den sande tro.” Hun svarede: “Nå, men det tror jeg heller ikke på.” Alligevel forblev hun katolik.

Denne oplevelse fik mig til at indse, at jeg skal definere mine begreber, før jeg begynder at debattere med nogen. Mange bekender sig til at tro på treenigheden, men for dem handler det kun om eksistensen af Faderen, Sønnen og Helligånden.

Det fik mig også til at tænke over, hvordan jeg som Christadelphianer forstod Matthæus 28:19? Hvis jeg blev døbt til dette navn, så må jeg forstå det bedre. Vi skal gennemgå flere vers, hvor der alle er tale om Faderen, Sønnen og Helligånden. Matthæus 28:19 er på ingen måde isoleret. Når du først bliver opmærksom på det, vil du begynde at se det over hele skriftens sider. I sidste ende vil det føre os lige til dette mindebord. Vi må alle indse og opleve Guds kald, troen på og lydigheden mod hans Søn og Åndens helliggørelse.

Gud Fader

Lad os starte først i Efeserbrevet 4:4-6,

“Der er ét legeme og én ånd, ligesom I er kaldet i ét håb om jeres kaldelse; én Herre, én tro, én dåb, én Gud og alles Fader, som er over alle og gennem alle og i jer alle.”

Ser I de tre her? Vers, 4 “én ånd”, vers 5, “én Herre”, som er Jesus Kristus, og så i vers 6, “én Gud og Fader”. De er centreret omkring “én dåb” i vers 4.

Først bemærker vi, at Faderen er den, der er Gud, og han er den øverste. Det hele begynder med ham. Det er ham, der sendte sin søn, for at vi skulle blive døbt til ham. Derfor er vi forenet i én ånd og ét legeme. Denne ånd er Guds og Kristi sind, som gennemsyrer vores tænkning, fordi den er baseret på Guds ord og binder os sammen. Derfor siger han i vers 3, at vi skal “bestræbe os på at bevare Åndens enhed i fredens bånd.”

Det er en vigtig passage. Den understreger, at der er én tro. I den er der denne treklang.

Her er en anden i 1 Peter 1:2. For mig er det det vers, der forklarer det bedst.

“Udvalgt efter Guds, Faderens, forudviden, ved Åndens helliggørelse til lydighed og til at blive bestænket med Jesu Kristi blod.”

Her får vi alle tre, og hvad de hver især indebærer. Lad os begynde med “forudviden fra Gud Fader”. Det er her, det hele begynder. Gud Fader er igangsætteren, der bruger sin Ånd og sin Søn til at udføre sin plan. Guds forudviden er mere end blot hans evne til at forudsige fremtiden, men også hans evne til at føre det ønskede mål ud i livet. Han planlagde, at hans søn skulle komme, og han planlagde også, at en gruppe mennesker skulle finde frelse i hans søn. Der må være en ydmyg anerkendelse af den store guddommelige plan, som vi spiller en så lille rolle i.

Er det ikke interessant, at Peter i vers 3 følger op med at tale om at blive døbt, det vil sige “undfanget på ny”. For mig er den mest gribende pointe i dette vers, at vores genfødsel egentlig ikke var noget af vores værk. Dette vers antyder, at vi havde lige så meget at gøre ved vores åndelige fødsel som ved vores naturlige fødsel. Dette følger sammen med Jakob i 1:13,

“Af sin egen vilje avlede han os med sandhedens ord, for at vi skulle være en slags førstegrøde af hans skabninger.”

Og Johannes 1:12-13,

“Men alle dem, som tog imod ham, dem gav han magt til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn: {13} De er ikke født af blod eller af kødets vilje eller af menneskets vilje eller af menneskets vilje, men af Gud.”

Ja, vi har en fri vilje, og vi må arbejde på vores egen frelse med frygt og bæven, men først og fremmest må vi indse, at det er Gud, der arbejder i os både for at ville og gøre efter sin gode vilje. Det er forkert at sige: “Det er sådan, jeg kom til sandheden” eller “Denne person lærte mig sandheden”. Vi bør snarere sige: “Det er sådan, Gud bragte mig til sandheden.” For det er ved Guds forudviden, hans kald og hans undervisning af nåde, at vi bliver frelst. Det er ydmygende, men det er også en stor grund til at glæde sig over, at Gud har udvalgt os i Kristus og givet os et levende håb.

Ånden

Peter sætter i 1 Peter 1:2 Åndens helliggørelse som det næste. Paulus gør en parallel til Peters tanker i 2 Thess. 2:13-14,

“Men vi er forpligtede til altid at takke Gud for jer, brødre, elskede af Herren, fordi Gud fra begyndelsen har udvalgt jer til frelse ved Åndens helliggørelse og tro på sandheden, hvortil han kaldte jer ved vort evangelium, for at vor Herre Jesu Kristi herlighed skulle komme til at stå til sin ret.”

Der er vores “treenighed” igen fremhævet af Guds udvælgelse og Åndens helliggørelse. At blive “helliggjort” betyder at blive gjort hellig, renset, udrenset eller vasket. Paulus udtrykker det på denne måde i 1 Kor. 6:11,

“Og sådanne var nogle af jer; men I er blevet vasket, men I er blevet helliggjort, men I er blevet retfærdiggjort i Herren Jesu navn og ved vor Guds Ånd.”

Det er ånden, der renser. Det er processen med forvandlingen af sindet, fra kødets tænkning til Åndens sind. Vi ved, hvordan denne proces foregår, for Jesus udtrykker det enkelt i Johannes 17:17: “Helliggør dem ved din sandhed; dit ord er sandhed.”

Ånden er ordet, det er Guds sandhed. Det er ikke bare et trykt ord på en side, men en levende virkende kraft. Det har magt til at ændre liv. Det kan vælte hele et menneskes verdenssyn. Det er dramatisk, når det sker, men vi ved også, at det er en livslang proces.

Her er et andet i Ef. 1:11-13, bare for at slå pointen fast.

” Vi har fået en arv, idet vi er forudbestemt efter hans hensigt, som virker alle ting efter sin egen viljes rådslagning: for at vi skal være til ære for hans herlighed, som først stolede på Kristus. På ham stolede I også, efter at I hørte sandhedens ord, evangeliet om jeres frelse; på ham blev I også, efter at I troede, forseglet med den hellige forjættelsens ånd.”

Den “hellige ånd” er her ikke de mirakuløse gaver. Den er her forbundet med troen på “sandhedens ord”. Det er noget, vi har. Gud har givet os af denne ånd. Det er noget, som apostlen Paulus bad for, at alle de troende skulle have i vers 17,

“At vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens Fader, må give jer visdommens og åbenbaringens ånd til at kende ham.”

Denne “ånd” er evnen til at se store og vidunderlige ting fra Guds lov. Det er den glæde, man føler, når ordet bliver åbenbaret for en. Det er de gange, hvor du bare sidder tilbage og er i ærefrygt over Guds nåde og godhed over for dig som synder. Det er, når denne erkendelse overvælder dig, og du bryder grædende sammen. Det er Guds kraft i vores hjerter, for som Paulus siger i Gal. 4:6: “Fordi I er sønner, har Gud sendt sin søns ånd ud i jeres hjerter, idet I råber: Abba, far.”

Nu må vi gøre vores del, brødre og søstre, for at sikre, at hans søns ånd ikke kommer i sprudlende strømme, men at den bor eller bliver i os. Ånden i os er Kristi sind, som skal gennemsyre alle aspekter af vores liv. Hvad er det, som vores tanker er rettet mod? Tænker vi på arbejdet eller i skolen på det, der står i Guds ord? Mens vi laver mad. I bilen, mens vi kører. Når vi tager os af børnene derhjemme. I brusebadet. Er Guds lov vores meditation hele dagen? (Sl. 119:97). Hvor ofte tænker du ikke på ting i Guds rige og ønsker, at det var her? Svar på disse spørgsmål, og du vil vide, om du har Åndens sind.

Vi kan også teste os selv ved at se, hvordan vi reagerer på synd? Er verdens ting som fingersnegle på et kridttavle? Giver overskrifterne om vold anledning til frygt eller sorg? Vores følelser er et tegn på den ånd, der bor i os.

Vej med mig til Rom 8:9-11,

“Men I er ikke i kødet, men i Ånden, hvis Guds ånd bor i jer. Men hvis nogen ikke har Kristi ånd, så er han ikke hans. Og hvis Kristus er i jer, er legemet dødt på grund af synden, men Ånden er liv på grund af retfærdigheden . Men hvis ånden fra ham, der oprejste Jesus fra de døde, bor i jer, skal han, der oprejste Kristus fra de døde, også gøre jeres dødelige legemer levende ved sin ånd, der bor i jer.”

Her er det, hvor det hele bliver blandet sammen. Det er her, vi kan se betydningen af Faderen, Sønnen og Ånden i ét. Et sted er det Guds ånd, og et andet sted er det Kristi ånd. Begge bor i os, fordi de er ét. Ikke i natur eller lighed, men i sind og formål. Det er den ånd eller det sind, som gør os ét med Faderen og Sønnen.

Det er den type tænkning, som virkelig forener os brødre og søstre. Det er den ånd, der binder ecclesia sammen. Det er derfor, vi er døbt til den ene ånd. Paulus siger i 1 Kor. 12:13,

“For i én ånd blev vi alle døbt til ét legeme – jøder eller grækere, slaver eller frie – og alle blev vi døbt til at drikke af én ånd.”

Det er derfor meget passende, at vi bliver døbt til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Ånden er den lim, der holder det hele sammen og gør os til ét.

Den Herre Jesus Kristus

Hvis Ånden er limen, så er Jesus Kristus katalysatoren. Vi har i 1 Peter 1:2 set Guds “forudviden” og Åndens “helliggørelse”. Nu kommer vi til Jesu Kristi “lydighed og blodets stænkning”. Det er lidt lettere for os at forstå at blive døbt til Sønnen. Jesus er vores forbillede, og dåben er vores villighed til at blive forbundet med ham. Vi ønsker at være lydige, ligesom han var det. Vi ønsker at ofre os, som han gjorde.

Med dette i tankerne skal vi gå til Hebræerbrevet 9:13-14 og igen kigge efter denne triade.

“For hvis blodet fra tyre og bukke og asken fra en kvie, der sprænger det urene, helliger (hagiazō) til renselse af kødet, hvor meget mere skal så ikke Kristi blod, som ved den evige Ånd har ofret sig selv uden plet (amōmos) til Gud, rense (katharizō) jeres samvittighed fra døde gerninger til at tjene den levende Gud?”

Det er denne tro på hans blod, hans liv, der skal drive os. Jesus Kristus overvandt kødet ved hjælp af Ånden, og således bliver vi også renset af den samme Ånd, den samme måde at tænke på. Uden Herren Jesu Kristi livsblod ville vi ikke have noget middel til retfærdiggørelse. Det var ved hans blod, at han har bragt os nær til Gud, ind i hans nærvær.

Paulus bringer dette frem i Ef. 2:13,

“Men nu er I i Kristus Jesus, som til tider var langt borte, blevet gjort nære ved Kristi blod.”

Det er midlet til vores forsoning med Gud. Han er vores fred. Derfor står der i vers 18,

“For ved ham har vi begge adgang i én Ånd til Faderen.”

Her er der igen de forskellige aspekter af Faderen, Sønnen og Helligånden. Gud ønsker, at vi skal være ham nær, men vi kan ikke nærme os ham, medmindre vi har den rette ånd. Det er gennem Kristi offer og troen på hans blod, at vi kan bevidne Guds retfærdighed og få denne adgang til syndernes forladelse og blive forsonet med Gud.

Slutning

Lad os nu gå tilbage til Matthæus 28:19 og læse dette igen,

“Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til disciple og døb dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.”

Jeg håber, at dette vers betyder meget mere for dig nu. Jeg ønsker, at det skal overvælde dig. Jeg ønsker, at du skal eje det. Du skal ikke skamme dig ved en dåb over at høre disse ord. Det er vidunderlige kraftfulde ord, som går igen i så mange skriftsteder.

Fra 1 Peter 1:2 har vi set vigtigheden af Guds forudviden. Det er ham, der har foretaget kaldet. Det er alt sammen af hans nåde. Sønnen og Ånden er den måde, hvorpå han forsoner os med ham. Ånden, sandhedens ord, helliggør os. Den renser vores hjerter og gennemtrænger vores tænkning. Det er gennem Kristi død, at vi kan se det ultimative eksempel på dette. Gennem troen på hans blod kan vi blive tilgivet og leve et liv i lydighed mod Gud.

Nu kommer vi i én ånd for at tage del i emblemerne. Dette er det fællesskab, vi har sammen. Jeg syntes, det ville være passende at slutte med endnu et vers, endnu et sted, hvor Faderen, Sønnen og Helligånden nævnes. Det er 2 Kor. 13:14,

“Den Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle. Amen.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Back to Top